Sådan vælger du den rigtige flyverdragt
Det kan være svært at orientere sig i junglen af tekniske termer og størrelser, når der skal vælges flyverdragt til dit barn. Vi har derfor lavet en guide til, hvad der er vigtigt af have for øje, når du vælger flyverdragt & gode råd til hvad de forskellige tekniske udtryk dækker over.
Gode råd til at vælge flyverdragt til dit barn
Efteråret & vinteren lurer lige om hjørnet og det er blevet den tid på året, hvor det gælder om, at dit barn er klædt rigtigt på til udendørs sjov og leg. Vi har her sammensat en guide til, hvordan du vælger den rette vinterbeklædning til dit barn.
Hvad skal flyverdragten bruges til?
Skal flyverdragten bruges til skiferie i Nordnorge, hvor der kan blive rigtig koldt eller blot til skovbørnehaven? Når du vælger en flyverdragt, skal du tage udgangspunkt i, hvor flyverdragten skal bruges.
Pas på med at købe en flyverdragt, der enten bliver for varm eller for kold. Både oktober og november er måneder, der kan byde på lunere dage. Så hvis flyverdragten kan klare minus 25 grader, så får børnene det hurtigt for varmt, når de springer rundt på legepladsen. Til de rigtig kolde dage, kan du med fordel vælge en model, hvor der er plads til at tage en fleecetrøje på.
GLADE BØRN ER BESKIDTE BØRN
Dragten skal i løbet af sæsonen vaskes og tørres. Derfor er det rart at vide, om flyverdragten kan tåle en tur i tørretumbleren ved lav varme. Vær dog opmærksom på, at jo flere gange du vasker, tumbler eller hænger flyverdragten i et varmeskab, desto mindre vandtæt bliver dragten.
Sådan behandler du flyverdragten bedst:
-
Undgå unødig vask – tørt snavs kan fjernes med en fugtig klud.
-
Vend vrangen ud ved vask. Så slides overfladebehandlingen mindre.
-
Husk at skrive navn i dragten.
PASSER FLYVERDRAGTEN?
Det er vigtigt, at børnene kan røre sig i flyverdragten. Når de leger udendørs, så bliver der kravlet, løbet, og kælket, og barnet har derfor brug for en flyverdragt, hvor der er plads til vilde lege. Foret skal ikke være for stramt, og ærmerne må ikke være for snævre.
En elastik i taljen sikrer, at dragten ikke glider ned under barnets leg. Justerbare elastikker under fødderne holder flyverdragtens ben nede, så de ikke glider op over støvlerne.
ER SIKKERHEDEN I ORDEN?
Producenter af flyverdragter har generelt meget høj fokus på sikkerhed, men der er alligevel nogle ting du kan tjekke, når du skal vælge: Der må ikke være en snor i hætten, da det udgør en kvælningsfare. Sidder der en lille snor i lynlåsen, en såkaldt zip-puller, er det lettere for barnet at lukke og åbne lynlåsen. Men zip-pulleren må ikke være længere end 7,5 cm lang, for så kan den gribe fast i grene og lignende. Er flyverdragten udstyret med reflekser på både for- og bagside, er det et plus for sikkerheden, når barnet færdes i trafikken.
Vandsøjletryk
Leger dit barn meget ude, er det en god idé at vælge en god varm flyverdragt med højt vandsøjletryk. Og hvad betyder det så?
Kort fortalt er vandsøjletryk en måleenhed for, hvor meget pres en flyverdragt kan klare, inden den bliver våd. Det siger altså noget om, om barnet kan sidde på jorden og lege i længere tid uden at blive våd. Når vandsøjletrykket ligger på 4000 mm og op efter virker flyverdragten efter de flestes opfattelse tør, dog er det vigtigt at have in mente, hvor længe barnet er ude, da flyverdragten derved skal kunne klare regn eller sne over en længere tid. Derfor er et højt vandsøjletryk altid at foretrække.
Åndbarheden er magret vigtig
Derudover er det vigtigt, at flyverdragten er åndbar. Du skal som udgangspunkt gå efter en åndbarhed på minimum 3000 g/m2/24h, da kropsvarmen stiger, når barnet er aktivt og derved skal kunne ånde og komme af med varmen. Det fremgår på de fleste flyverdragter, hvad åndbarheden er, så på den måde kan du nemt orientere dig om flyverdragten lever op til anbefalingerne mht. åndbarhed.
Tapede sømme & tætte trykknapper
Noget af det allervigtigste i valget af flyverdragt er tapede sømme, dvs. at syninger, lynlåse og trykknapper er sluttet tæt, så der ikke kan trænge vand igennem, ellers bliver barnet vådt og koldt trods et højt vandsøjletryk. Det er også en fordel, at flyverdragten er lavet med en flap med enten velcro eller trykknapper, der kan lukkes henover lynlåsen, da det giver ekstra beskyttelse. Det er ligesom åndbarheden og vandsøjletrykket meget ofte angivet på flyverdragtens label, om den har tapede sømme, så det er værd at være obs. på, når du vælger flyverdragt.
Polstring, elastikker & detaljer
Derudover er det vigtigt, at du kigger på det materiale som flyverdragten er lavet af. Vi anbefaler, at du vælger en blød og let dragt, så flyverdragten ikke hæmmer dit barns bevægelse. Hvis du vælger en flyverdragt, der er meget tung og stiv, kan det begrænse dit barns bevægelighed. Derudover kan det være en god idé at gå efter en flyverdragt, der er polstret på bagdelen. Det virker nemlig både som stødpude i leg og som isolering, når dit barn sidder på jorden.
En anden relevant ting du skal kigge efter, er om flyverdragten har reflekser og en aftagelig hætte.
Sådan vælger du den rigtige størrelse flyverdragt
Når du skal vælge størrelsen på flyverdragten, er det vigtigt at huske på at en flyverdragt skal kunne passe dit barn i et lille halvt års tid. Tænk ligeledes på at barnet skal kunne have flere lag indenunder og en tyk sweater, samt at ærme- og benlængde på flyverdragten gerne må have så meget længde, at de kan tåle at barnet vokser et par centimeter på arme og ben. Plads er en væsentlig faktor, når dit barn leger, uanset om dit barn er meget aktivt eller holder af at sidde i sandkassen. Derfor er det vigtigt, at der ca. er en knytnæve længde mellem barnets skridt til flyverdragtens bundkant.
Sådan passer du godt på dit barns flyverdragt
- En flyverdragt er vandtæt, indtil den udsættes for slid og vask. Du skal derfor altid huske at imprægnere den, hver gang du vasker den.
- Du skal vaske flyverdragten i flydende vaskemiddel, der er egnet til funktionelt tøj og lade være med at bruge skyllemiddel.
- En god tommelfingerregel er at vaske flyverdragten så lidt som muligt, så du skåner yderstoffet og imprægneringen, der holder flyverdragten vandtæt.
- Det kan være en god idé at have to flyverdragter at skifte mellem. På den måde kan flyverdragten nå at tørre, når den bliver våd af sne eller skal vaskes.
- Som udgangspunkt holder en flyverdragt en sæson, derefter bør du udskifte den eller lade den fungere som en reservedragt.
Flyverdragter til børn
Find den rigtige flyverdragt til dit barn her på webshoppen. Vi har et bred uvalg af skønne flyverdragter, som passer til demindste i familien. Lad børnene lege udenfor hele året rundt.
Har vi ikke den flyverdragt du leder efter?, så tøv ikke med at ringe eller skrive en mail til os, så hjælper vi gerne med at finde den helt rigtigt til dig.
Har du spørgsmål til en flyverdragt her på webshop eller er der ikke den rette størrelse til dit barn, så kontakt os her.
Kontakt os
Tel.: 42 44 99 93
Mail: webshop@happy-teens.dk